ABONNEMENTBETINGELSERNE FOR SMILLA CLUB & SMILLA PREMIUM CLUB

OM MEDLEMSKAB AF Smilla Design IVS

SmillaDesign.com (Smilla Design IVS) tilbyder medlemskaberne Smilla Club og Smilla Premium Club, der sikrer medlemmerne rabat og andre fordele på udvalgte smykker. Dit medlemskab hos SmillaDesign.com er et løbende abonnement som koster 149,- eller 249,- om måneden (Uden binding). Alle betalinger hos SmillaDesign.com foregår med betalingskort (Visakort og Mastercard). Alle betalingsgebyrer afholdes af Smilla Design IVS og er således indeholdt i de oplyste produktpriser og priser på medlemskab. Du har adgang til at se dine tidligere betalinger og ordrer, når du logger ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikker på “Mine Ordrer” på SmillaDesign.com

Kun privatpersoner, der er fyldt 18 år, kan blive medlem.

Alle ydelser købes af Smilla Design IVS, Vestermosevej 13, 6070 Christiansfeld. (CVR Nr.: 39916789). Betalinger gennemføres af Quickpay ApS.

ACCEPT AF ABONNEMENTSBETINGELSER

Når du accepterer de gældende abonnementsbetingelser på SmillaDesign.com, accepterer du, at SmillaDesign.com (Smilla Design IVS) må trække det oplyste beløb for medlemskab periodevist, indtil du vælger at opsige dit abonnement.

Du modtager en kvittering på e-mail ved dit første køb, der indeholder information om dit abonnement. Efterfølgende kvitteringer vil kunne findes, når du er logget ind på SmillaDesign.com, under punktet “Mit Medlemskab”.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB OG BINDINGSPERIODE

Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig, og abonnementet ophører herefter ved udgangen af den periode, der er betalt for. Det er dog ikke muligt at opsige medlemskabet inden for de første 24 timer, hvor abonnementet af tekniske årsager er låst. Efter de første 24 timer kan du opsige dit abonnement, når det passer dig.

Bemærk at har du en igangværende ordre, kan medlemskabet ikke opsiges før denne er afsendt. Dette vil typisk ske indenfor 24 timer. Prøv venligst igen når din ordre er sendt af sted fra vores lager. Hvis medlemsskabet opsiges før ordren er afsendt, vil du blive trukket fuldt beløb for produktet, da din medlemspris således ikke er gyldig.

For at opsige dit medlemskab skal du logge ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikke på “Mit Medlemskab”. Under “Mit Medlemskab” skal du klikke på knappen: “Opsig Medlemskab” og godkende opsigelsen. Du kan også altid kontakte vores kundeservice. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab indtil det ophører. Efter et medlemskab er opsagt, vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at genaktivere dit medlemskab.

Såfremt dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, skal du blot vente på at din abonnementsperiode automatisk udløber, og herefter bruge dit nye betalingskort ved din første efterfølgende ordre. Herved genaktiveres dit medlemskab og knyttes til dit nye betalingskort. Du kan også kontakte vores kundeservice, hvis du ønsker hjælp. Quickpay står for håndtering af kortoplysninger.

ANSVARS- OG HÆFTELSESFORHOLD

Din indmeldelse på SmillaDesign.com er bindende fra det øjeblik, du bestiller din første ordre, og derved tager dit medlemskab i brug. Ved at vælge medlemspris frem for normalpris, accepterer du også oprettelsen af et medlemskab. Du er som medlem på SmillaDesign.com forpligtet til at betale for hele din medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, indtil du selv opsiger dit abonnement/medlemskab.

PROCEDURE FOR ABONNEMENTSHÆVNING

Dit medlemskab af SmillaDesign.com bliver automatisk fornyet, således at du altid har adgang.

Du kan altid tilbagekalde din tilladelse til at vi fremover trækker et beløb på din konto. Hvis du ikke har opsagt aftalen, vil vi i stedet sende en faktura. Hvis du opdager en eller flere debiteringer, som du ikke har givet tilladelse til, kan du gøre indsigelse over for din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen (med mindre andet fremgår af din aftale med din kortudbyder).

FORTRYDELSESRET

Til dit abonnement på SmillaDesign.com er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter aftalen blev indgået. Dit abonnement tages i brug, når du gennemfører en ordre til medlemspris på SmillaDesign.com. Din fortrydelsesret er kun gældende fra den dag, aftalen blev indgået, og ikke ved den løbende abonnementsbetaling.

Såfremt du ønsker at fortryde dit abonnement, skal du inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives os via mail eller telefon. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

TILBAGEBETALING AF ABONNEMENTSBETALING

Hvis du fortryder dit abonnement rettidigt, refunderer vi det indbetalte beløb til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.