Hvordan undgår du bedst at dine smykker anløber/oxyderer?

Det bedste råd vi kan give for at undgå anløbning/oxydering er som følgende:

1. Undgå at sove med smykker og ure på. Om natten sveder kroppen meget og sveden kan ikke fordampe under smykket eller uret, derfor kan man også ofte opleve at man er helt sort under uret/smykket hvis man har svedt meget.

2. Tag altid dine smykker af når du vasker hænder eller går i bad, derved undgår du at sæbe og parfume rester sætter sig i smykket.

3. Tag dine smykker af når du påføre creme, parfume m.m. 

4. Tag altid dine ringe af når der tilberedes mad, specielt når tilberedes æg eller når der snittes løg og rodfrugter, der ofte indeholder store mængder svovl.    

5. Hvis smykker ikke anvendes i perioder kan disse med fordel opbevare i lufttætte poser således at smykkerne ikke påvirkes at noget.

6. hold dine perlesmykker væk fra opvaskemiddel og parfume, da kemikalier gør at perler mister deres glans.

 

 

Forgyldte smykkers forfald

Ligesom almindelige sølvsmykker anløber forgyldt sølv også med tiden. Især sved og syre fra huden samt kontakt med tøj og dagligt brug slider på forgyldningen. Nogle personer kan slide en forgyldning af på en måned, mens andre kan have et forgyldt smykke i flere år, før der kan ses en forskel.

Da forgyldningen kun er et solidt lag guld, rosaguld eller sølv ovenpå kobberet, skal dine forgyldte smykker behandles ekstra nænsomt. Det betyder, at du skal være varsom med brugen af rensemidler og pudseklude, fordi du let risikerer at slide forgyldningen af.